Varm kikærtesalat med masser af citron og feta
Den her salat er virkelig nem at lave og er god til både kød, fisk og fjerkræ. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser:
1 squash
1 snackpeber
200g kogte kikærter
200g bønner (fra frost)
2 spsk. olivenolie
1 citron
50g feta
½ bd. persille
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader. Skær squash og snackpeber i mundrette størrelser. Vend squash, snackpeber, kikærter og bønner sammen med olivenolie, salt og peber og kom det på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det i ovnen i ca. 25 min. Husk at rør i det undervejs. Kom grøntsagerne op i en skål eller på et fad og vend det hele med citronsaft og citronskal. Top med hakket persille og feta. Velbekomme!
Til dig der følger en personlig kostplan: Du skal huske at spise dine proteiner til denne salat.