Syltede rødløg

Syltede rødløg

Syltede rødløg smager fantastisk godt og så er det virkelig nemt at lave selv. Brug syltede rødløg i salater, i en wrap eller som topping på en højt belagt rugbrødsmad.

Ingredienser:

3 store rødløg

1.5 dl. eddike

1.5 dl. vand

1.5 dl. Sukrin eller Sukrin Gold

1 kanelstang

2 laurbærblade

1 spsk. peberkorn

Fremgangsmåde:

Kom eddike, vand, sukrin, kanelstang, laurbærblade og peberkorn i en kasserolle og bring det i kog. Skær rødløgene i passende størrelser og kom dem i en beholder der kan lukke tæt evt. et patentglas. Hæl herefter den kogende eddikelage over løgene. Luk beholderen og opbevar løgene køligt.

Call Now Button

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 3 gratis kostråd