Poke-bowl
Poke-bowls er super lækre og så kan de sammensættes ud fra hvad man har lyst til. Her er en af mine favoritter med rejer, ris og avocado. Opskriften er beregnet til 1 person.
Ingredienser:
150-200g rejer
30g brune ris (ukogt vægt)
½ avocado
1 gulerod
¼ fennikel eller spidskål
¼ agurk
6 radiser
1 spsk. ristede sesamfrø
Smag til med soya og citron
Fremgangsmåde:
Kog de brune ris efter forskriften og lad dem køle af. Skyld alle grøntsagerne. Riv guleroden på et rivejern. Riv fennikel/spidskål og radiser på et mandolinjern (eller skær dem i tynde skiver). Skær agurk små tern. Skær avokado i skiver. Anret rejer, ris, avokado og grøntsager i en skål og drys med ristede sesamfrø. Smag til med Soya og citron.
Til dig der følger en personlig kostplan: Du skal huske at justere proteinerne, så du får den mængde der passer til din kostplan.