Pølseret
Den her pølseret er ikke elegant at se på, men dem smager SÅ godt!! Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser:
250g kartofler
2 løg
1 peberfrugt
1 squash
400g kyllingepølser (andet magert kød kan også bruges)
1 spsk. olivenolie
1 tsk. karry
1 tsk. paprika
2 spsk. tomatpuré
1½ dl. cremefine 7%
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne, skær dem i mundrette størrelser og kog dem møre i letsaltet vand. Pil skrællen af løgene og skyl peberfrugten og squashen. Skær løg, peberfrugt og squash i små tern og pølserne i mundrette størrelser. Varm en dyb pande op med olivenolie og svits karry og paprika. Tilsæt grøntsagerne og pølserne og lad det stege under omrøring i ca. 10 min. Tilsæt tomatpuré og cremefine og lad retten simre i ca. 5 min. Smag til med salt og peber. Velbekomme!
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise denne ret til aftensmad.