Peanutkugler
Peanutkugler er en lækker lille snack, som er meget nemt at lave. Opskriften er beregnet til 40 stk.
Ingredienser:
40g ristet og saltet peanuts
3 spsk. peanutbutter
100g proteinpulver (vanilje- eller chokoladesmag)
100g Fiber sund eller Fiber kost
1-1½ dl. vand
Kokosmel
Fremgangsmåde:
Hak peanuts og bland det sammen med de tørre ingredienser. Tilsæt peanutbutter og vand, og stil det på køl i min. 2 timer. Brug en teske til at forme små kugler og rul dem herefter i kokosmel. Skal opbevares på køl.
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise 3 stk. peanutkugler som et mellemmåltid.