Pandekager

Nedenfor er mit bud på 2 slags nemme, lækre og mættende pandekager, hvad end du er til dessertpandekager eller madpandekager. Jeg bruger FiberHUSK i mine opskrifter, men du kan bruge et hvilket som helst mærke af loppefrøskaller. Opskrifterne er beregnet til 1 person pr. opskrift.

 

Blåbærpandekager:

1 æg

1 æggehvide

½ spsk. fiberHUSK

½ tsk. vaniljepulver

1 tsk. Sukrin

1 hf. friske blåbær (eller frost)

 

Pisk æg, æggehvide, fiberHUSK, vaniljepulver og Sukrin sammen til en ensartet masse, og vend blåbær heri. Tilsæt evt. lidt vand. Varm en pande op med rapsolie og fordel dejen i 2 klatter. Steg pandekagerne gyldne på hver side.

 

Til dig som følger en personlig kostplan: Kan spises som et mellemmåltid evt. med sukkerfri syltetøj eller Cheasy Skyr vanilje.

 

Spinatpandekager

1 æg

1 æggehvide

½ spsk. fiber HUSK

1 tsk. sesamfrø (kan undlades)

1 hf. frisk spinat (eller frost)

Salt og peber

 

Pisk æg, æggehvide, fiberHUSK, sesamfrø, salt og peber til en ensartet masse, og vend spinat heri. Tilsæt evt. lidt vand. Varm en pande op med raps- eller olivenolie og fordel dejen i 2 klatter. Steg pandekagerne gyldne på hver side.

 

Til dig som følger en personlig kostplan: Kan spises som et mellemmåltid evt. smurt med friskost.

Call Now Button

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 3 gratis kostråd