Grov pæresalat med bacondrys
Salaten er beregnet til 2 personer.
Ingredienser:
1/2 spidskål
1 håndfuld rucola
1 pære
30g quinoa (ukogt)
70g kalkunbacon
4 spsk. olivenolie
2 spsk. hvidvinseddike
1-2 tsk. dijonsennep
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Kog quinoa efter forskrifterne. Skær bacon i tern, kom dem på en bageplade og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. Rør olivenolie, eddike, sennep, salt og peber sammen til en dressing. Skyl rucola og snit spidskål og pære fint. Vend alle ingredienserne sammen og drys til sidst med bacon.
Til dig der følger en personlig kostplan: Spis denne salat til aftensmad sammen med den rette mængde laks eller andet protein.