Proteinmuffins med chokolade
Mangler du lidt lækkert til kaffen?! Så prøv de her proteinmuffins med chokolade. Har du proteinpulver med en anden smag, vil det helt sikker også kunne fungere fint. Opskriften er beregnet til 8 stk.
Ingredienser:
50g mandler
20g chokolade (min. 70%)
3 æg
2 spsk. hasselnødde- eller rapsolie
1 tsk. bagepulver
35g proteinpulver m. chokoladesmag
2 spsk. FiberHUSK
1 dl. mælk
Fremgangsmåde:
Kom mandlerne i en minihakker og blend mandlerne til mandelmel. Hak chokoladen fint. Pisk æggene luftige og vend alle ingredienserne i æggemassen. Lad dejen stå og trække i ca. 5 min. Fordel dejen i muffinsformene og bag dem ved 175 grader i 10-12 min.
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise 1 muffin som et mellemmåltid.