Tærte med feta, oregano og tomater
Den her tærte er virkelig lækker og passer perfekt til en lun solskinsdag evt. med en grønsalat på siden. Opskriften er beregnet til 3 personer.
Tærtebund:
150g rugmel
½ dl. raps- eller olivenolie
1 dl. vand
Salt og peber
Tærtefyld:
200g hytteost
3 æg
100g Cheasy feta
2 spsk. frisk oregano
100g cherrytomater
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Tærtebund: Rør alle ingredienserne sammen og fordel dejen i en tærteform smurt med raps- eller olivenolie. Bag tærtebunden ved 190 grader i ca. 7 min. Tærtefyld: Bland hytteost, æg, feta og hakket oregano sammen, og fordel fyldet udover tærtebunden. Skyl cherrytomaterne, skær dem i halve og fordel tomaterne i fyldet. Bag tærten ved 190 grader i ca. 35 min.
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise denne tærte til aftensmad sammen med dine grøntsager.