Hjemmelavet kransekage
Kalder alle der er vilde med kransekage! De her hjemmelavet kransekager smager skønt, er uden sukker og så er de faktisk ikke så svært at lave, end man måske lige tror. Opskriften er beregnet til 10 stk.
Ingredienser:
200g mandler
2 æggehvider
1 tsk. mandelessens
3 spsk. Sukrin melis
Fremgangsmåde:
Kom mandlerne i en gryde og lad dem koge i ca. 3 min. Hæld vandet fra og smut mandlerne. Kom mandlerne i en minihakker og blend det fint. Bland alle ingredienserne sammen og stil marcipanen på køl i min. 5 timer. Rul marcipanen, del den i 10 stykker og form stykkerne efter eget ønske. Bag stykkerne i ovnen ved 220 grader i ca. 7 min. Pynt evt. kransekagerne med smeltet chokolade (min. 70%) og glasur (Sukrin melis blandet med kogende vand).
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise 1 stk. kransekage som et mellemmåltid.