Lasagne
Mmmmh lasagne – smager superlækkert og er en hverdags klassiker! Her har jeg tilføjet broccoli i kødsovsen, samlet lasagnen med fuldkornslasagneplader og top hele herligheden med en hurtig hjemmelavet mornaysauce. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser:
1 løg
1 fed hvidløg
400g hakket oksekød (4-7%)
1 dåse tomatpuré
2 dåser hakkede tomater
1 oksebouillon
200g broccoli
2 tsk. tørret oregano
2 tsk. tørret timian
5 stk. fuldkornslasagneplader
1 dl. cremefine 7%
1 tsk. revet muskatnød
30g revet mozzarella light
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Svits løg og hvidløg i en dyb gryde med lidt olivenolie. Tilsæt kødet og brun det af. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater og bouillon og lad det simre. Pluk små buketter af broccolien. Vend broccoli, oregano og timian i kødsovsen og lad den simre i ca. 25 min. Smag til med salt og peber. Rør cremefine sammen med revet muskatnød og revet mozzarella. Kom et tynd lag kødsovs i bunden af et lille ildfastfad og kom derefter skiftevis lasagneplader og kødsovs i fadet. Slut af med hjemmelavet mornaysauce på toppen. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Velbekomme!
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise denne ret til aftensmad.