Rugbrødsmysli
Pift din morgenmad op med hjemmelavet rugbrødsmysli. Smager skønt som topping på skyr evt. som her på billedet, ovenpå Cheasy Skyr Vanilje.
Ingredienser:
100g hasselnødder
50g mandler
2 skiver rugbrød
3 tsk. hørfrø
3-4 tsk. Sukrin Gold
4 spsk. frysetørret hindbær
Fremgangsmåde:
Smuldr rugbrødet med hænderne til det er helt fint og hak mandler og hasselnødder. Vend alle ingredienserne sammen, på nær de frysetørret hindbær. Bag myslien på en bageplade beklædt med bagepapir ved 180 grader i 15 min. Lad myslien køle af og vend herefter de frysetørret hindbær heri.
Til dig der følger en personlig kostplan: Du kan spise 3 spsk. rugbrødsmysli med 250g skyr til morgenmad eller ½ portion som et mellemmåltid.